Dyrk sport i fællesskab
Det er på mange måder sundt at dyrke foreningssport. Den mest åbenlyse grund, til at foreningssport er sundt, er, at man kommer ud og bevæger kroppen og får motion. Når man dyrker motion, bliver man i bedre humør, man får mere overskud i hverdagen, og man mærker, at kroppen fungerer præcis som den skal. Derudover kan foreningssport også hjælpe på ensomhed, fordi man kommer ud og er sammen med andre mennesker, der har den samme interesse som en selv.
Hvis man er flyttet til en ny by, er det en rigtig god ide at starte til sport, for igennem sporten kommer man til at snakke med nye mennesker, og man kommer hinanden ved.
Hvad står DGI for?
DGI står for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, og det blev stiftet i 1992. DGI har til formål at støtte idrætsforeninger, der både danner ramme for fællesskab, udfordringer og sundhed. Idrætsorganisationen mener, at vi har nemmere ved at blive motiveret til motion, hvis vi dyrker det i fællesskab. Hos DGI er det muligt at gå på mange forskellige hold over hele landet indenfor mange forskellige idrætsgrene. Valgmuligheder er der nok af, aktiviteterne spænder lige fra badminton til skydning.
DGI afholder aktiviteter og events landet rundt, så der er ingen undskyldning for ikke at dyrker motion. Der findes mange forskellige slags holdsport, som DGI udbyder, men det er også muligt at gå på forskellige fitnesshold. Læs om DGI her og find ud af hvilken type sport, der passer dig.
Find den sport, der interesserer dig
Valgmuligheder er der nok, men det kan være svært at vælge hvilken type sport, man skal gå til. På de fleste hold er der mulighed for at få to gratis prøvetimer. Det giver altså en god mulighed for at prøve forskellige sportsgrene af og se, om det er noget for en. DGI udbyder et væld af aktiviteter, så man kan søge på deres hjemmeside og se, om de udbyder en bestemt sportsgren i dit lokalområde.
Det kan også være, at man vil prøve en helt ny sportsgren af. Her kan de to gratisprøvetimer være en god idé at benytte sig af. Så slipper man for at skulle gå på et hold i en hel sæson, hvis det nu alligevel ikke var noget, der havde interesse. Det er dog altid givende at prøve kræfter med noget nyt og dermed også møde nye mennesker på sin vej. Man kan ikke altid være lige god fra starten af, men øvelse gør mester.