Triathlon i efteråret? Sådan bliver du klar

STOCKHOLM - AUG, 23: Triathletes discussing before the start in the mens swimming in the cold water at the Mens ITU World Triathlon Series event Aug 23, 2014 in Stockholm, Sweden

Triathlon er ikke bare en olympisk disciplin, men faktisk også en multisportsgren, som flere almindelige mennesker efterhånden dyrker. Efteråret betyder, at bladene begynder at falde af træerne – men det betyder også, at forskellige triathlonstævner løber af stablen. Ligesom mange andre sportsgrene kræver triatlon, at udøveren anskaffer sig det helt rette udstyr til de hårde fysiske anstrengelser. Denne motionsform er exceptionelt hård for kroppen, så det er altså ikke ligegyldigt, hvad du ifører dig. Er du en af de personer, som har et triathlonstævne i kalenderen dette efterår, bør du for længst være i overvejelsesfasen om, hvilket udstyr der giver dig optimale forudsætninger for at præstere bedst muligt. Hvis ikke allerede du har været på indkøb, så er det bare med at komme i gang.

Løbeudstyr

Triathlon indebærer, hvilket du som udøver naturligvis ved, løb, og du bør derfor nøje overveje, hvilke sko dine fødder skal bære ude på ruten. Det er næsten overflødigt at nævne, at de skal have den perfekte størrelse og sidde bekvemt om dine fødder. Hælene skal give den ideelle støtte, skoenes overdele skal ventilere, så du ikke sveder kraftigt under den fysiske udfoldelse, og sålerne skal sørge for den optimale støddæmpning.

Cykling

Når du hopper i sadlen, kommer du også langt, ja, faktisk noget længere, når du er indehaver af det rette udstyr. Nærmere bestemt den rette cykel. Cyklen, du kører triatlon på, skal matche din kropsbygning og give dig en komfortabel oplevelse af at træde i pedalerne. Cykler kan koste svimlende summer, så du kan risikere at ruinere dig selv på denne post, hvis du undlader at skele til prisskiltet. Det er dog værd at huske, at en god cykel til triathlon ikke behøver at koste en bondegård, så du er ikke nødsaget til at gældssætte dig langt ud i fremtiden. Det vigtigste er, at du føler dig komfortabel, og at cyklen giver dig lyst og mulighed for at yde den optimale indsats, som tilfredsstiller dig selv.

Svømning

På svømmesiden gør du klogt i også at have udstyret i orden. Når du befinder dig i vand, er sikkerheden naturligvis vigtig. Det er derfor en god idé at kigge i retning af en våddragt, som gør dig synlig, når du er aktiv i vandet. Tænk nu, hvis du træner, efter at mørket er faldet på, så er det altså afgørende, at et skib eksempelvis kan få øje på dig. Et andet punkt, som du bør hellige din opmærksomhed, er, hvordan våddragten faktisk føles at have på kroppen. Altså det materiale den er lavet af.

Efteråret byder næppe på sommerlige temperaturer, og vandet er unægteligt en kølig fornøjelse at springe i. En våddragt kan og skal holde dig varm, mens du svømmer. Våddragter er dyre, men du kan ofte finde tilbud, som gør investeringen tålelig, også selvom du ikke har millioner af kroner på kistebunden.

Triathlon er altså ikke bare et spørgsmål om at være en udøver af den rette støbning. Det er ligeledes vigtigt, at udstyret er i orden og giver dig de ekstra procenter, som kan betyde, at du slår din egen personlige rekord eller din nærmeste konkurrent. Lad efteråret komme!

You may also like...