Kan rødt kød gøre dig klogere?

I dag har flere medier, under overskrifter som masser af bøf gør dig klog og højt indtag af protein gør folk klogere, beskrevet et nyt og interessante studie udført af danske forskere. Artiklen er netop udgivet i tidsskriftet Clinical Nutrition, og på avisen.dk kunne man læse, hvordan nye forsøg slår fast, at proteiner er særlig gode, hvis man vil styrke sin hjerne.
For nylig viste det omfattende Diogenes studie, hvordan en proteinrig diæt er at foretrække, hvis man ønsker at tabe sig, og nu tyder det altså også på, at mere protein kan styrke kognitive funktioner. Men inden vi, i jagten på en skarpere hjerne, begynder at fylde os med protein, ser vi lidt nærmere på studiet, og hvad forskerne rent faktisk konkluderede ud fra deres resultater.

Som der skrives i artiklens indledning så har et studie på ældre kvinder vist, at et proteinindtag markant under det anbefalede nedsætter immun- og muskelfunktionen, mens et andet studie har fundet en forbedret reaktionstid efter et proteinrigt måltid sammenlignet med en kulhydratrigt måltid. Det første er knap så banebrydende, mens det med reaktionstiden jo lyder meget spændende.Forsøgets formål og design

Formålet med forsøget var at undersøge effekterne af et højt proteinindtag sammenlignet med et normalt proteinindtag på fysiologiske funktioner som muskelfunktion, kognitiv funktion herunder reaktionstid og derudover også på livskvalitet.
De 23 unge forsøgspersoner i studiet var alle sunde og raske og blev bedt om ikke at ændre deres fysiske aktivitetsniveau under studiet. Deltagerne indtog i den første uge (indkøringsperioden) en diæt som stemte overens med deres energibehov og med et proteinindhold på 1,5 g pr. kg. kropsvægt, hvilket stemmer overens med danskernes normale proteinindtag. Derefter blev deltagerne tilfældigt fordelt i enten interventions- eller kontrolgruppen. Deltagerne i interventionsgruppen skulle i 3 uger spise en diæt med et proteinindhold på ca. 3,0 g pr. kg. kropsvægt, mens deltagerne i kontrolgruppen i 3 uger fortsatte med de ca. 1,5 g protein pr. kg. kropsvægt. Denne forskel i de to diæter opnåede man ved at skifte pasta, ris, brød og juice ud med animalsk protein (fedtfattigt oksekød, svinekød, kylling, mælk og ost). Denne udskiftning medførte desuden, at de to diæter også havde et forskelligt indhold af fibre, vitaminerne D, B12, B2 og B6 samt mineralerne zink, jod, selen og kalium.
Indtaget af energi, fedt, kolesterol, EPA og DHA og de andre mikronæringsstoffer var således ens i de to grupper.
Under både indkøringsperioden og selve forsøgsperioden på 3 uger fik deltagerne al deres mad udleveret og fik desuden fortalt, at de ikke måtte indtage andet, udover vand og salt, end den udleverede kost. På hverdage indtog deltagerne frokost på instituttet, mens aftensmad, morgenmad og diverse mellemsnacks blev udleveret i ”dagspakker”. Maden til weekenderne blev udleveret på fredage, og rester blev bragt tilbage til instituttet for at blive vejet.
Man har altså haft god kontrol med kosten under forsøget og nedenfor ses proteinsammensætningen i de to diæter:
Høj-protein: 5 % fisk, 25 %, mejeriprodukter, 55 % kød, 3 % æg og 13 % grønsager.
Normal-protein: 4 % fisk, 16 % mejeriprodukter, 35 % kød, 7 % æg og 40 % grønsager.
Hvad viste forsøget?
Deltagerne som spiste den normale diæt havde ved forsøgets slutning tabt sig en lille smule, hvilket ikke var tilfældet for personerne som var på den proteinrige diæt.
Man fandt ingen forskel i livskvalitet eller i hvilestofskifte mellem de to grupper ved forsøgets afslutning, ligesom der heller ikke var nogen forskel i muskelfunktionen mellem grupperne. Derimod fandt man, at gruppen som var på den proteinrige diæt signifikant forbedrede deres reaktionstid samt orientering og signifikant nedsatte mængden af fejl under en test af kognitiv funktion. Den forbedrede reaktionstid kan ifølge forskerne måske forklares ud fra den højere koncentration af aminosyrerne tyrosin og phenylalanin i blodet hos deltagerne i høj-protein-gruppen. Phenylalanin kan nemlig omdannes til tyrosin og ud fra tyrosin kan de to neurotransmittere dopamin og noradrenalin dannes. Tilskud med tyrosin har desuden vist sig at kunne forbedre reaktionstiden.
Deltagerne som spiste meget protein havde også en højere koncentration af valin og BCAA i blodet, hvilket også kan have bidraget til den forbedrede reaktionstid. Forsøg har nemlig indikeret, at BCAA kan forhindre et fald i den mentale præstationsevne under udholdenhedsarbejde, idet BCAA hæmmer optagelsen af tryptofan og dermed dannelsen af serotonin i hjernen jf. hypotesen om central udmattelse (se evt. denne artikel om BCAA og præstationsevne).
Forskerne nævner også, at B-vitaminer som folsyre samt B12 og B6 har vist sig, at kunne forbedre den kognitive præstationsevne hos ældre som fik disse mikronæringsstoffer i meget høje doser som tilskud, og netop indtaget af B6 og B12-vitamin var jo markant højere i høj-protein-gruppen.
Man fandt ingen bivirkninger ved at indtage 3,0 g protein pr. kg. kropsvægt.
Konklusion
Forsøget har altså vist, at en diæt med et højt indhold af kød og mejeriprodukter kan forbedre reaktionstiden samt orienteringen og nedsætte mængden af fejl under en kognitiv test. Hvad dette skyldes er endnu uvist, men visse signalstoffer og aminosyrer spiller muligvis en rolle.
Det skal desuden nævnes, at forskerne til sidst i artiklen gør opmærksom på, at man for at kunne generalisere resultaterne fra dette forsøg behøver et bekræftende studie med et højere antal forsøgsdeltagere. Overskrifter som dem vi i dag har set på nettet, må altså betegnes som misvisende (men det er der jo intet nyt i).

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *