Forbrænd kalorier med dit barn

Der findes nok ikke mange, der ikke er klar over, at man skal bevæge sig en hel del, hvis man gerne vil forblive sund og rask. Der findes en tommelfingerregel, der siger, at man skal gå 10.000 skridt om dagen, hvilket er et minimum. Der er dog mange undersøgelser, der er lavet efterfølgende, der viser at tallet nok nærmere er mere end 12.000 skridt. Desuden er det vigtigt, at man får pulsen op og gerne i 30 minutter om dagen, hvilket man ikke gør ved at gå – hvis man ellers er i bare nogenlunde form.

Svært at nå som forældre

Som forældre, især som forældre til små børn, kan det være svært at finde tiden til at motionere. Det er i hvert fald lettere at finde på undskyldninger for ikke at kunne nå det. Man kan let blive udkørt ovenpå en lang dag på arbejde, efterfulgt af hentning af børn, en time eller to underholdning af børn inden madlavning og putning, og pludselig er klokken 20 eller lignende.

Hvis man gerne vil have motion har man derfor typisk to muligheder, det kan naturligvis være når børnene sover, men man kan også vælge at inddrage børnene, og der er masser af god motion at få sammen med sine børn. Det et godt for børnene, det er godt for jeres forældre/barn forhold, og så er det ikke mindst godt for din sundhed.

Hvad kan i lave?

Der findes naturligvis nærmest uendelig mange ting i kan tage jer til, hvor man forbrænder kalorier, men der er naturligvis nogen aktiviteter, hvor man forbrænder flere end andre. Det giver dog sig selv, at det er bedre at spille bold eller lignende frem for at sidde og lege med sand i en sandkasse, ikke at det ene behøver udelukke det andet.

Det kan være en god ide at investere i nogle fodboldmål til haven, da det ofte vil øge lysten til at spille, end hvis man bare står og skyder eller kaster med en bold. Det handler om at gøre det så spændende at lege som muligt, for jo sjovere det er, jo mere lyst vil barnet også have til det. Hvis du eksempelvis spiller fodbold i et let tempo med dit barn, vil du typiske forbrænde et par hundrede kalorier.

Når dit barn bliver lidt ældre er det nærliggende at begynde at introducere løbecykler, løbehjul og lignenden, hvilket gør det muligt for dig at komme ud og løbe lidt ved siden af i et moderat tempo.

You may also like...